Udvider med nye produktionsfaciliteter pga stor efterspørgsel

Advansor har mødt en stadigt voksende efterspørgsel world-wide og taget konsekvensen heraf ved at etablere nye produktionsfaciliteter i Szczecin, Polen, der igangsættes primo maj 2017. Produktionen vil blive koncentreret omkring Advansor’s compSUPER XS og S-racks og vil naturligvis efterkomme alle eksisterende kvalitetskrav, som vi dels anerkendes for at leve op til, og som er en betydelig del af vores brand.

Vi vil træne og oplære vores nye kolleger, fra Polen, i Danmark og gradvist øge kapaciteten i løbet af de næste 2-3 år. Som ansvarlig for vores produktion har vi ansat Plant Manager, Szymon Przybyl. Vi glæder os til at starte endnu et kapitel i vores historie og kan knapt vente med at se vores racks flytte sig fra ramperne og ud til kunderne.