Indkøber søges

Advansor A/S søger en erfaren indkøber med tekniske kompetencer og god forståelse for materialeflow og IT.

De kommende år vil også byde på kraftig vækst for Advansor, som producerer bæredygtige køleanlæg. Derfor udvider vi vores indkøbsfunktion med en erfaren indkøber.

Dit job

Jobbet består af indkøb og kontakt med danske og udenlandske leverandører af et bredt sortiment af komponenter, såvel elektriske som mekaniske, til køleanlæg. I det daglige arbejder du tæt sammen med Salg- og projektafdelingen, Konstruktionsafdelingen og dine øvrige kollegaer i Økonomi & Indkøb for at sikre et professionelt aftalegrundlag, optimere kostpriser samt konstant opfølgende kontakt til leverandører med henblik på at sikre et optimalt logistisk flow samt minimere lagerbindinger.

Du vil derudover gennem din erfaring bidrage med at effektivisere indkøbsprocesser bl.a ved implementering af EDI til understøttelse af indkøbsprocessen. Kendskab til Navision og EDI er en forudsætning.
Indkøbsplanlægning er en vigtig del af jobbet, hvor samarbejdet med salg- og projektafdelingen og konstruktion er afgørende for afstemning af leveringstider og sikring af leveringer til tiden.

Jobbet vil herudover bestå af disponering og lagerstyring af ca. 1.000 varenumre. Konkret vil jobbet også indeholde:

  • Sikre optimal vareflow herunder minimal nødvendig lagerbeholdning
  • Disponering af udvalgte produktgrupper
  • Vedligehold af stamdata (indkøbspriser og leverandører)
  • Kommunikation med leverandører i både ind- og udland
  • Reklamationsbehandling

Du vil komme til at referere til vores indkøbschef.

Din profil

Du har erfaring fra lignede job, og meget gerne med kendskab til køletekniske komponenter. Du er grundig, vedholdende, udadvendt, samt taler og skriver engelsk.

Hos Advansor er vi engagerede og tænker i muligheder. Vi er en vækstvirksomhed, og derfor oplever vi også nødvendigheden af at kunne håndtere flere sager på en gang - uden det går ud over kvalitet, deadlines eller humør. Vi ser derfor gerne, at vores nye kollega har en grundig, systematisk, målrettet og ansvarsfuld arbejdsmetode.

Vi tilbyder

Advansor er en førende teknologivirksomhed, der begyndte med en god ide: at anvende CO2 i køleanlæg og i kampen mod global opvarmning. Har du lyst til at gøre en forskel og at arbejde på en arbejdsplads med gåpåmod, høj faglig stolthed og en uformel omgangstone?

Du kan skabe dit eget job og være med til at præge udviklingen af virksomheden, så stillingen er perfekt, hvis du har et ønske om at blive udfordret på hele din faglighed. Du vil deltage i en stærk faglig udviklingsstruktur.

Et meget spændende og krævende job i en teknologi-virksomhed, der går forrest med de nyeste teknologier. Du kan skabe dit eget job og være med til at præge udviklingen af virksomheden.

Din arbejdsplads vil være i Århus og lønnen aftales på baggrund af dine kvalifikationer.

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Purchasing Manager Nikolaj Vendelbo på telefon 6066 1660 eller via e-mail: ntv@advansor.dk. Send ansøgning og CV til hr@advansor.dk. Skriv ”Indkøber” i emnelinjen – jo før jo bedre.

Bæredygtige CO2-køleanlæg

Almindelige menneskers udåndingsluft indeholder mellem 3 og 4 % CO2. Vores indeholder sandsynligvis mere, for vi lever og ånder for at designe og producere verdens bedste bæredygtige CO2-køleanlæg.

Som markedsledende OEM-producent har Advansor bygget over 4.500  CO2-anlæg til supermarkeder og industrikunder verden over siden 2006.