Dygtig elektriker søges til vores afdeling for el montage

- For produktion af fremtidens køleanlæg hos Advansor.

Advansor er markedsleder på verdensplan indenfor design og produktion af miljøvenlige køleanlæg, der anvender CO2 som kølemiddel. Vi vokser kontinuerligt og mangler flere ressourcer i vores el-afdeling.

 

Stillingen

Du vil blive tilknyttet vores el-montage og dermed sikre en høj kvalitet af opgaver og funktioner med tilknytning direkte eller indirekte til vores el montage. Du vil få ansvar og muligheder for selvstændigt at påvirke arbejdsindhold og metode, og herigennem sammen med resten af organisationen bidrage til at sikre vores position, som verdens bedste producent af CO2 køleanlæg.

 

Du vil komme til at arbejde bredt med montage af elektriske dele på køleanlæg og varmepumper. Dine primære opgaver bliver fortrådning af styretavler og komponenter på Advansor’s køleanlæg. Arbejdet vil endvidere bestå af løbende optimering af arbejdsmetoder i afdelingen. Advansor leverer kundetilpassede løsninger i hele verden, og arbejder med styringer fra Danfoss, Carel, RDM, Wurm og Eckelmann.

 

Din profil

Vi foretrækker en elektriker, en automatikfagtekniker eller lignende, der har kendskab til og erfaring med elektriske styringer på maskinanlæg og dertilhørende installationer. Har du praktisk erfaring med elektrisk montage og fortrådning af maskinanlæg, men ingen svendebrev, så kan du stadig komme i betragtning.

 

Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt og forholdsvis proaktivt med dine ansvarsområder, og har evnen til at sætte dig ind i teknisk dokumentation herunder PI- og el-diagrammer. Du er kvalitets- og ansvarsbevidst og sætter en ære i at levere håndværk af høj kvalitet til en given deadline.

 

Vi er en entreprenant virksomhed, der gerne ser en kommende kollega med en udadvendt personlighed, - og en der har lyst til at arbejde i en spændende og fremadstormende virksomhed med mange bolde i luften. Vi forventer at du kan kommunikere, som minimun mundtligt på engelsk.

 

Vi tilbyder

Et meget spændende job i en international teknologi-virksomhed, der går forrest med de nyeste teknologier på det køletekniske område og en arbejdsplads med gåpåmod, drive og en uformel omgangstone. Du kommer til at indgå i et team af kollegaer i el-afdelingen med ansvar for egne arbejdsområder. Samtidig vil du skulle indgå i et tæt samarbejde med el-konstruktion og den resterende produktion. For den rette kandidat er der store muligheder for at skabe din egen stilling inden for rammerne af en udviklingsorienteret virksomhed. Stillingen er dermed ideel for den kandidat, der ønsker sig store udfordringer på det faglige område i en vækstvirksomhed, der er vokset fra 2 til 130 ansatte på 11 år. Din arbejdsplads vil være i Aarhus og lønnen aftales på baggrund af dine kvalifikationer.

 

Interesseret?
Har du spørgsmål, så kontakt venligst ”Production Manager, Electrical Assembly and Test” Ulrik Jensen på Tlf: +45 51888404eller mail ulj@advansor.dk. Send ansøgning og CV til hr@advansor.dk. Skriv ”Elektriker” i emnelinjen – jo før jo bedre.

 

Advansor A/S is the leading OEM manufacturers of sustainable thermal systems for heating and cooling utilising CO2 as a refrigerant.

 

The systems are in use in supermarkets, frozen and cold storage facilities, power plants, the food processing and chemical industry as well as providing air conditioning for office buildings.